mandag den 2. juni 2014



Hej <3 I går, søndag, havde jeg den mest fantastiske dag <3 Min mor og jeg tog hjem til min bror og hans ven i Valby, og gik en tur på næsten tre timer med en virkelig skøn hund de passer. Vi gik igennem blandt andet gennem Frederiksberg Have, som I nok kan regne ud ved at kigge på ovenstående billede. Det var helt fantastisk vejr, og jeg besluttede mig derfor for at tage min nyeste sommerkjole på. Jeg har luret på denne kjole i lang tid, og da den endelig kom på lager i min størrelse, og endda på tilbud, måtte jeg slå til! Den er så fin og let, og man behøver ikke at have noget specielt på til, da den er så fin i sig selv! Jeg havde et par lave hvide All Stars på til, for at gøre outfittet ekstra afslappet og sommerligt. Mit hår var bare løst og med lidt olie og saltvandsspray i, og jeg havde også min læderjakke med, da jeg synes den er super fin og gør kjolen lidt mere rå. Fik dog ikke brug for den, det var så dejlig varmt og solrigt. 





Elsker i øvrigt kjolens åbne ryg, hvilket gør den ekstra unik, og giver den et uventet pift og gør den lidt mere "seductive". Man kan enten vælge at have den på uden BH, hvilket jeg gjorde, eller med en fin blonde-BH med smuk ryg. Den ville også være helt perfekt med et par L'diR støvler, en fjerhalskæde, løs fletning og en masse armbånd, for at gøre den mere boheme! Det skal jeg helt klart prøve næste gang jeg har den på, hvilket bliver snart, da jeg virkelig er glad for den!
Den er fra Spell Designs, og er desværre udsolgt nu, men skal nok sige til hvis jeg ser den på andre hjemmesider!
Håber I kunne lide den. Jeg elsker det øverste billede med de fine elefanter fra ZOO! I morgen kommer mit første af fire ugentlige indlæg om mine dejlige kæledyr <3 Senere på ugen vil jeg vise jer nye køb fra Buch, og starte min Festival Guide! Hav en dejlig aften <3


Ingen kommentarer:

Send en kommentar