mandag den 6. januar 2014


Godaften piger <3 Puha, så er juleferien officielt overstået. Jeg har haft lang ferie, men det gør det ikke mindre svært at stå tidligt op og gøre sig klar imens det er bælgragende mørkt udenfor. Jeg har været på arbejde hele dagen, derefter tog jeg hjem til min far og hyggede med pizza udefra. Det var skønt at komme tilbage på arbejdet, men jeg kan godt mærke jeg har dovnet den lidt for meget! Jeg skulle have trænet da jeg kom hjem, men var alt for træt. Så det må blive en hurtig træning når dette indlæg er skrevet.


En ting der gør det at stå tidligt op og skulle ud i kulden nemmere er min nye, smukke og fantastisk varme vinterjakke fra Buch Copenhagen! Det er en dunjakke i et smukt gepard print. Den er tynd, og ikke stor og klodset som mange vinterjakke, især korte, kan være, men samtidig utrolig varm! Den ser ikke særlig varm ud, men den varmer virkelig. Jeg fryser altid og er altid kold, så når jeg finder en jakke der ikke er klodset og stor, men samtidig kan varme mig ordentligt, bliver jeg meget glad <3 Jeg er vild med printet og enkelheden i jakken. Den kan pifte alle outfit op. Dog er den nok bedst til ensfarvede bukser, da den vil blive for meget til bukser med vildt print. 



Hvad synes I om den? Er den ikke smuk? Jeg elsker den virkelig, og har haft den på næsten hver dag siden jeg købte den.
I morgen er min første dag tilbage på studiet, og vi skal begynde på en større opgave, men har allerede skrevet et indlæg så der også kommer et i morgen! Det er et outfitindlæg med mine yndlings leggings, min unikke taske, samt mine smukke L'diR støvler. Billederne er godt nok et par uger gamle, men har haft det på to gange siden, så det er stadig aktuelt. Hav en dejlig aften søde læsere <3



Ingen kommentarer:

Send en kommentar