tirsdag den 14. januar 2014



Godaften dejlige læsere <3 I aften vil jeg lige hurtigt vise jer min nye kjole fra Buch Copenhagen, som er et af de bedste køb jeg længe har gjort. Jeg har længe været helt forelsket i deres Layer Dress fra Kosmika, som jeg desværre aldrig nåede at købe inden den blev udsolgt. Derfor blev jeg virkelig glad da jeg så at Buch havde lavet en der minder om, men med de smukkeste pailletter, og i den smukkeste støvede, sarte, grålige taupe farve. Jeg skulle egentlig bare hente et par bukser jeg havde haft hos Buchs skrædder, da de var gået op i syningen, men da jeg så at denne kjole fra deres forårskollektion var kommet, var jeg nødt til at prøve den, og da jeg samtidig fik at vide af pigen i butikken at de bliver revet væk, kunne jeg ikke lade være med at købe den. Jeg glæder mig rigtig meget til at have den på, både her til vinter med tykke leggings, et bælte og en cardigan, og til sommer med bare ben og et fint pandebånd.


Den kostede 799,-, og man kunne også få en top magen til, men i en sart rosa farve <3




Ingen kommentarer:

Send en kommentar