torsdag den 30. januar 2014


God (sent) aften/nat skønne læsere <3 Jeg ville lige hurtigt lave et indlæg til jer hvor jeg vil vise jer min nuværende favorit ansigtsrenseprodukt. Jeg lider desværre meget af uren hud om vinteren, og bruger derfor blandt andet Basiron for at holde det lidt i skak. Jeg løb lige inden skiferien tør for rensegel til mit ansigt (bruger aldrig scrub da min hud er følsom og det forurener havene, da de små kugler er lavet af plastik der bare ryger ned i afløbet! Hvis man vil have miljøvenlig scrub effekt vil jeg anbefale at blande lidt sukker i ens sædvanlige renseprodukt) og købte derfor en jeg havde hørt skulle være god mod uren hud: Bodyshops Tea Tree Cool and Creamy Wash. Elsker som nævnt tidligere Bodyshop, da de blandt andet har rigtig gode Fairtrade ting i deres produkter og så tester de IKKE på dyr! 


Jeg kan indtil videre kun sige POSITIVE ting om denne face wash! For det første dufter den helt fantastisk (hvis man kan lide Tea Tree Oil, altså). Den har en skøn, cremet konsistens, men er overhovedet ikke fedtet. Den renser SÅ godt! Man har en helt ren fornemmelse bagefter, og der er intet makeup tilbage når jeg kører over ansigtet efterfølgende med skin tonic. Den har en rensende, afkølende, forfriskende følelse. Og det bedste er, at mens jeg har været her i Trysil, på trods af luftforandring, lidt usund feriemad og at jeg har haft en elefanthue på hvor min hud ikke har kunnet ånde har jeg haft MEGET mindre uren hud end jeg plejer når jeg er ude at rejse. Den har virkelig holdt min hud under kontrol, og hjulpet mig med at undgå en masse urenheder.


Jeg bruger den både om morgenen til at rense min hud, og i badet. Jeg kan godt lide at rense ansigt i badet, da det varme vand og dampen åbner porerne så produkterne kan rense dybere. Jeg starter med en makeupfjerner gel til ansigtet, og når alt det er fjernet bruger jeg denne og en lille vaskebørste fra Sisley til ansigtet og renser min hud grundigt. Når jeg kommer ud af badet bruger jeg en kølende skin tonic til at lukke porerne igen, og smører med en god, fugtgivende creme, og slutter af med Basiron i min T-zone hvor jeg har mest uren hud. Den er fantastisk, og kan virkelig anbefales! Man kan få en hel serie med den.


Håber I har haft en dejlig dag og at I kunne lide dette indlæg. Når jeg er hjemme igen vil jeg lave et mere dybdegående indlæg om min hudpleje og gode råd. Men dette her var nogle korte tips fra mig.
I morgen vil jeg forsøge at trodse kulden og få taget nogle fine outfitbilleder, og hvis jeg kan nå det (skal både ud at stå på ski to gange og pakke til lørdag morgen) kommer et af mine outfits på i morgen. Hvis ikke vil det komme lørdag eller søndag, alt efter hvor sent vi er hjemme lørdag aften.
I må sove godt <3


onsdag den 29. januar 2014


Godaften skønne læsere <3 I aften vil jeg lave et Outfit Of The Day, samt fortælle en lille smule om min skiferie i Trysil, Norge. Jeg er lige nu på skiferie for anden gang i mit liv. Min familie har aldrig været til kolde ferier. Derimod varme eller kulturelle. Og da jeg mødte min kæreste blev jeg med det samme lidt bekymret da han fortalte at han og hans familie var på skiferie næsten hvert år! Det har bare aldrig sagt mig noget. Men jeg altså indrømme at det er ret sjovt, og rigtig rart med en aktiv ferie hvor man faktisk får dyrket noget sport! Det eneste der måske kan gå mig lidt på, er at man enten har skitøj på når man er på bakkerne, eller løst joggingtøj på i hytten. 


Jeg savner makeup! Jeg savner mit smukke tøj fra Spell Designs og Buch Copenhagen! Og da vi så skulle ned til byen i dag så jeg med det samme en chance for at få mit elskede, fine tøj på.
Jeg har taget  mine nye leggings fra Buch Copenhagen med til Trysil, da jeg virkelig elsker dem og kun har haft dem på én gang siden jeg købte dem. Så dem skulle jeg selvfølgelig havde på <3 Sammen med dem valgte jeg min Gaby Knit, også fra Buch, med så fine detaljer på lommerne, og så også fordi den er super varm, hvilket der klart var brug for her i Trysil, da det i dag har været -13 grader! Jeg havde uldne skiunderbukser inden under mine leggings. Det er helt klart noget jeg vil til at gøre i Danmark også, da jeg har læst lidt om at der er faldet en del sne, og jeg er virkelig en frossenpind! Jeg havde mine stjernestøvler fra Zanca Sonne på (med skisokker i, hihi) og en top jeg har bundet op i siden, så min numse var lidt dækket til. 




Det var virkelig rart at få lov til at føle sig lidt fin, og have mit elskede Buch Copenhagen tøj på. Så i dag at der er kommet et par leggings næsten magen til disse, men i sorte nuancer. SÅ smukke! Helt klart et par jeg skal have. Har allerede besluttet mig for at ringe og få lagt et par til siden i morgen <3

En lille sidenote: Jeg har i dag skrevet mit andet indlæg for denne uge til jegelskermode.dk i Bolig/livsstil kategorien, og I skal være velkomne til at kigge! Jeg skriver hver mandag og onsdag.


Godnat fra mig og Trysil med den smukke sne <3 I morgen vil jeg skrive et indlæg om min nye, helt fantastiske ansigtsrens, som er virkelig god hvis man, som jeg, døjer med uren hud. Sov godt <3


mandag den 27. januar 2014



Godmorgen dejlige læsere <3<3 Vi skulle egentlig have været ude at stå på ski nu, men det sner simpelthen så meget, og det blæser så kraftigt at vi venter lidt og ser om det stilner af. Så jeg tænkte at dette ville være et perfekt tidspunkt at skrive et indlæg, for så kan jeg måske komme med hele to indlæg i dag <3


Som lovet vil jeg i dag vise jer min nuværende yndlings body cream. Jeg har haft lidt svær økonomi her i januar, da jeg i februar starter i praktik og derfor hverken får løn eller SU da det ene er bagudbetalt og det andet forudbetalt. Derfor har jeg skullet spare op, og ledte derfor efter en billig, men god bodylotion. Denne kostede 53 kr i Kvickly. Den er med Shea Butter og Warm Vanilla, og ud over den super fine og ekslusive indpakning og design, som jeg simpelthen synes er SÅ smukt og feminint, dufter den helt fantastisk. Konsistensen er dejlig cremet, men samtidig ikke for tyk, og den giver den blødeste, glatteste hud! Den er virkelig fantastisk, og perfekt her til vinter og efterår med den varme duft af vanilje og shea butter. Dove laver generelt rigtig gode produkter, og jeg har før brugt deres Summer Glow Bodylotion rigtig meget hver sommer, da den giver super blød hud, fugter, giver en smule farve, men samtidig dufter rigtig skønt og sommerligt og ikke så meget af selvbruner.


Og selvom sommer føles langt væk her i Trysil med så meget sne og kulde og varm kakao, vil jeg alligevel lige vise jer et af mine nyeste køb, som jeg er helt sikker på bliver min absolut YNDLINGS sommer ting. Det er en hvid sommer dragt med trekvart ærmer og shorts. Den er fra mit yndlingsmærke, som jeg absolut har snakket om før, Spell Designs. Jeg elsker den smukke, rene hvide farve, de pigede detaljer som snørrebåndet ved taljen, de små broderidetaljer i stoffet, og flæserne ved benene. Jeg er også helt vild med de fine små knapper. Jeg tror denne dragt vil blive perfekt med mine Sofie Schnoor sandaler med sten på, eller mine L'diR støvler og et smukt Rose Gold ur fra Marc BY Marc Jacobs! Og så til dejlig, solbrun hud og hår der er ekstra blond fra solen. Iih, jeg kan næsten ikke vente til sommer når jeg tænker på det <3


ER den ikke FIN? Jeg ELSKER den! Den koster 179 aud på SpellDesigns.com. Alt deres tøj er syet hos dem, og materialerne er primært fra lokale små forretninger og i helt fantastisk kvalitet! ALLE pengene værd. Har også en rød fra sidste år med et lidt andet snit og blomsterprint, samt en dybere rød med fjer og mørkeblå detaljer, og så har jeg i denne uge bestilt en beige og brunlig med margueritter hjem, som jeg glæder mig SÅ meget til at modtage <3 Der vil komme billeder af dem alle når vi når lidt tættere på sommer.
Skriver senere skønne læsere, hav en fantastisk dag <3


søndag den 26. januar 2014


Godaften dejlige læsere <3 Jeg sidder lige nu i Trysil i Norge hvor jeg er på skiferie med min kæreste og hans familie. Det er så smukt, og så dejligt med en aktiv ferie. Men det er godt nok også koldt! Det er -11 grader, men det blæser så meget at det føles som om det er meget koldere! Der er faldet over halvanden meter sne, så det er ikke meget af mit fine Buch tøj jeg kan have på, men så har jeg rent tøj med hjem igen! 


I aften vil jeg skrive et indlæg om min nye bodybutter med blåbær i, og en lille bonus: opskrift på min yndlingsmilkshake med blåbær. Jeg har allerede skrevet om min yndlings milkshake på jegelskermode.dk, hvor jeg er blevet en del af "Bolig og livstil" kategorien, og hver mandag og onsdag lægger et indlæg ind. Så hvis I vil se hvad jeg skriver der er I velkomne til at kigge forbi.
Jeg så i torsdags på Bodyshops Instagram at der var kommet en ny Body Butter ud: Blåbær. Jeg er kæmpe fan af blåbær, som jeg spiser stort set hver dag. Jeg synes de smager SÅ godt, syrligt og dejlig sødt, og så er de virkelig smukke i farven! Elsker den kolde lilla farve, der ser super fin ud på tallerkenen.


Jeg elsker i forvejen Bodyshops Body Butters, som alle dufter Helt fantastisk, og har rigtig mange gode ingredienser i. Jeg elsker at man kan købe Bodyshop produkter med god samvittighed, da de ikke tester på dyr og bruger en masse Fairtrade produkter. Mine favorit Body Butters er Mango, Sweet Lemon og Coconut. Og muligvis nu og Blueberry. Den kom ud i torsdags og er en Special Edition, og derfor måtte jeg prøve den! Man kan også få den som lotion, scrub og showergel. Jeg prøvede den da jeg havde været i bad torsdag aften, og den duftede virkelig fantastisk af blåbær. Den var tyk og er derfor fantastisk til normal til tør hud, hvilket også står på Bodyshops hjemmeside. Min hud føltes, som altid med Bodyshops fantastiske produkter, blød og glat, og den gav en skøn følelse af velvære! Den indeholder blandt andet Community Fair Trade sheasmør og kakaosmør fra Ghana. Derudover indeholder den selvfølgelig blåbærkerneolie og blåbærekstrakt. Den koster 165, og Body Butters holder, efter min erfaring, længe. De tykke Body Butters er især gode i vinterkulden!


Jeg vil som bonus give jer en hurtig og super nem opskrift på min yndlingsmilkshake med blåbær. Jeg har selv sat ingredienserne sammen og valgt en smagskombination jeg synes smager skønt, og samtidig er ekstremt sunde og giver god energi. Jeg elsker at drikke min milkshake efter træning med proteinpulver, eller til morgenmad, da den også mætter dejligt.


Ingredienser til en person (ca to glas)
1 skive agurk (ca. tre cm, skrællet)
1 banan
Halvanden håndfuld blåbær
1 glas skummet -, ris - eller soyamælk
Isterninger
Fremgangsmåde:
Alle ingredienser smides i en blender (blåbær skylles grundigt) og hældes i glas. Kan sagtens smides i køleskab i en drikkedunk og drikkes om morgenen. Jeg tager den ofte med på mit studie.

Hav en skøn aften <3 I morgen vil jeg lave et indlæg om min yndlingsbodylotion for tiden, som er virkelig lækker kvalitet, men samtidig venlig mod pengepungen. Jeg vil også skrive et enkelt indlæg der har noget med skiferie at gøre, da jeg jo lige så godt kan udnytte at jeg er i Trysil! <3 Forresten er jeg ked af at indlægget om mine smukke L'diR støvler aldrig kom op, jeg lover det kommer så snart jeg er tilbage i Danmark, havde simpelthen så travlt op til skiferien så jeg ikke nåede at tage ordentlige billeder. 


tirsdag den 21. januar 2014


Godaften læsere <3 Jeg har egentligt ikke alt for mange penge lige for tiden, men da jeg så at Buch havde fået deres populære Snake Leggings hjem igen måtte jeg ringe og reservere et par. Min dejlige kæreste var så sød at køre mig til Lyngby så jeg kunne hente dem i søndags. Og jeg er så glad for dem! Desværre fandt jeg et par andre leggings, som jeg også bare MÅ have, så nu skal jeg til at spare op igen. Ups!


Jeg havde dem allerede på om mandagen, til min lækre Gaby Knit i beige fra Buch, og mit nye, smukke håndsmykke fra Perlen!ME Antik. Jeg er SÅ glad for det, og vil snarest lave et indlæg om det med bedre billeder <3 De er dejlig tykke, virkelig god kvalitet, og tykkelsen på dem gør dem virkelig gode til vinter! De har et smukt beige og gråligt skær, som gør at de både passer godt til kølige, grå farver og varme, beige/guld farver. Helt perfekte! Mønsteret er SÅ smukt og unikt.
I øvrigt ligger Buch posen på billedet ovenover ved siden af min yndlingstaske, min smukke "Dreamweaver" fra SpellDesigns.com. Jeg har den også i taupe ruskind med blå perler, som I kan se i et tidligere outfitindlæg. Denne er i farven "cream" og koster omkring 1500 kr med told. SÅ smuk. Vil lave et ordentligt indlæg med billeder af begge to snart.


De fine Snake Leggings koster 449,- og er lidt store i størrelsen. Jeg glæder mig sådan til at have dem på til min smukke Layer Dress, også fra Buch Copenhagen, da de kommer til at passe perfekt i farven! Hvis I er interesserede i et par skal I skynde jer at ringe ind, da jeg kun så et par ligge i butikken. I morgen vil jeg lave et indlæg om mine smukke L'diR støvler. Jeg har allerede vist jer et billede af mine brune i ruskind, men tænker at jeg vil lave et mere dybegående indlæg, hvor I også ser mine lyse i skind.
Hav en rigtig dejlig aften <3



fredag den 17. januar 2014

Gardiner - ZARA Home, tæppe i fleece - ZARA Home, pude i ruskind - H&M Home, pude i hør - H&M Home, Arizona Ice Tea - kan købes i supermarkeder, kunstige blomster - Afloral.com, lyserøde strudsefjer - Zucker Feathers, lampe - Tine K Home

Godmorgen læsere <3 
Jeg er i øjeblikket i gang med at give min lejlighed en "makeover", da den lidt er en blanding af de møbler og pynteting jeg havde/havde råd til da jeg flyttede hjemmefra for længe siden. Derfor kigger jeg nu på rigtig mange forskellige ting til boligen. Jeg er helt vild med tingene i collagen jeg har lavet, men må nok indse at det ikke bliver helt så feminint og lyserødt, da jeg bor med min kæreste, og det skal passe til os begge. Men man har jo lov at drømme, og nogle af tingene SKAL jeg bare have, bl.a. lampen er jeg helt forelsket i, og den er ikke alt for feminin i farven, så den ville jeg nok godt kunne få sneget ind. Hehe. Jeg er i gang med at sy nye gardiner i lysegråt, let stof med blonder for neden, og det bliver så fint! Derudover har jeg allerede fundet min fremtidige sofa og seng, samt købt noget stof til mine puder.Jeg glæder mig til den er færdig. Jeg har også et par DIY idéer, som jeg helt klart vil sætte på bloggen, og som jeg har lavet et lille sneak peek på i denne collage (Arizona Ice Tea flasken med kunstige blomster i)

Er der nogle af jer der har nogle gode tips til hvordan man laver en kønsneutral, men samtidig fin indretning? Jeg synes det er svært! Skal nok poste billeder i takt med fremskridtene i min lejlighed.

I aften eller i morgen vil jeg lave et DIY indlæg. Jeg vil ikke sige meget, men kan afsløre at der vil indgå pailletter! Hihi.



Godaften dejlige læsere <3 Så blev det endelig fredag, efter en travl uge, der er gået virkelig stærkt! Ved egentlig slet ikke hvor den blev af. Har bare arbejdet og haft super travlt med studiet hele ugen. Min kæreste er ikke hjemme før i morgen eftermiddag, og det er super rart at være alene hjemme en fredag aften, jeg må indrømme det nok er noget af det bedste jeg ved! Jeg har hygget i løst tøj og lagt ansigtsmaske, taget fodbad, lavet lækker aftensmad og lavet en skøn lipscrub imens jeg har set Disney Sjov (ja, det er stadig det bedste jeg ved, hehe). Nu ser jeg The Tourist, som er en af mine yndlingsfilm, har set den 20+ gange! Den er virkelig fantastisk!


I aften vil jeg  lave et indlæg om et af mine yndlingsprodukter til læberne. Niveas Lip Butters har længe været på min ønskeliste, men det har desværre ikke været muligt at købe i Danmark i lang tid. Jeg var så heldig at finde to af varianterne i Metro for nogle måneder siden, og jeg har brugt dem hver morgen og aften lige siden. De gør mine læber super bløde, og er virkelig effektive i vinterkulden, hvor mine læber har det med at blive ømme og tørre. Jeg har længe brugt EOS lipbalm, men efter jeg købte disse har jeg ikke brugt andet, da de er meget mere effektive, og er fantastiske i kvaliteten. Navnet "Butter" er virkelig passende, da de er så cremede og bløde! Derudover dufter de fuldstændig fantastisk, og fuldstændig som deres navne.
Den ene er med vanilje og macadamia, og den anden er med hindbær og rose. Ud over de to jeg har kan man få en "Original" uden duft, og en med karamel. Jeg har tænkt mig at købe den med karamel snarest, da jeg i går læste at det nu er muligt at bestille disse på billigvoks.dk, hvilket er helt fantastisk, da jeg faktisk har læst på Niveas Facebookside, skrevet af Nivea selv, at de ikke ville komme til Danmark. 


Her kommer en hurtig opskrift på min hjemmelavede lipscrub, som er super effektiv, nem, og til at lave med de ting man har i køkkenet:

Du skal bruge:
Økologisk sukker
Ekstra jomfru olivenolie
Økologisk honning
Bland ca. halvanden teske sukker, en teske olivenolie og en teske honning sammen og mix godt. Brug enten dine fingre eller en blød tandbørste til forsigtigt og let at skrubbe dine læber med blandingen, Kør i cirkelbevægelser, og dup af med en våd vaskeklud gjort våd med lunkent vand. Smør derefter læberne med et fugtgivende læbeprodukt, for eksempel Nivea Lip Butter. Honningen fugter, olivenolien blødgør og sukkeret skrubber eventuelt død eller hård hud væk.


Håber I kan bruge min lip scrub opskrift, og I må endelig lade mig vide hvad I synes hvis I prøver den! Jeg har tænkt mig at købe Nivea Lip Butter Caramel snarest,! Tjek dem ud på billigvoks.dk.

I morgen kommer der et indlæg med mine boligønsker. I må have en skøn fredag <3



tirsdag den 14. januar 2014



Godaften dejlige læsere <3 I aften vil jeg lige hurtigt vise jer min nye kjole fra Buch Copenhagen, som er et af de bedste køb jeg længe har gjort. Jeg har længe været helt forelsket i deres Layer Dress fra Kosmika, som jeg desværre aldrig nåede at købe inden den blev udsolgt. Derfor blev jeg virkelig glad da jeg så at Buch havde lavet en der minder om, men med de smukkeste pailletter, og i den smukkeste støvede, sarte, grålige taupe farve. Jeg skulle egentlig bare hente et par bukser jeg havde haft hos Buchs skrædder, da de var gået op i syningen, men da jeg så at denne kjole fra deres forårskollektion var kommet, var jeg nødt til at prøve den, og da jeg samtidig fik at vide af pigen i butikken at de bliver revet væk, kunne jeg ikke lade være med at købe den. Jeg glæder mig rigtig meget til at have den på, både her til vinter med tykke leggings, et bælte og en cardigan, og til sommer med bare ben og et fint pandebånd.


Den kostede 799,-, og man kunne også få en top magen til, men i en sart rosa farve <3




torsdag den 9. januar 2014


Hej læsere <3 har haft en rigtig skøn uge. Var blandt andet inde og se en fortælling om Frida Kahlo (min yndlinskunstner) med min mor i København, og det var helt utroligt fantastisk og spændende. Fortælling er virkelig en undervurderet ting - man kan leve sig alle steder hen, hvis fortælleren er god og engageret nok! Jeg elsker Frida Kahlo, og har også for nylig været med min mor på Arken og se Frida Kahlo udstillingen, hvilket var helt fantastisk, hun var virkelig en sej, inspirerende og spændende kvinde.

Jeg benytter mig normalt ikke så meget af januarudsalg, da jeg egentlig bedre kan lide at tage den med ro når jeg shopper, og da jeg altid får lidt stress af om det tøj jeg kan lide nu er der i min størrelse. Derfor har jeg også kun været til ét Buch udsalg før, da butikken i Frederiksbergcentret åbnede og der var 20 % - men i januar var der altså 40%, og det var simpelthen for godt til at lade være. Jeg fik en  masse lækre ting, og sparede rigtig mange penge, så jeg er virkelig tilfreds!


Denne top har jeg gået og sukket efter længe. De havde dog kun den lyse, og kun i large og xlarge i Lyngby da jeg kiggede efter den i december, men fandt én tilbage i small i Frederiksbergcentret, hvilket jeg er SÅ glad for. Den er så smuk, og perfekt til specielle lejligheder og fester. Jeg elsker det gennemsigtige, lette, delikate stof og den fine farve, samt de smukke ærmer.


Det næste jeg købte var denne smukke cardigan - ELSKER den chokoladebrune farve, og de smukke perler, og var nødt til at eje den da jeg så den! Jeg mangler fine cardiganer, da jeg kun har plain cardiganer, og derfor var denne perfekt, og virkelig unik og anderledes!



Savage toppen var sat ned til 119 kr, og da jeg prøvede den vidste jeg at jeg måtte have den med hjem! Bagpå er der et "åbent" stykke med gennemsigtigt stof, hvilket gør at den har den flotteste form, og virkelig komplimenterer min krop perfekt. Blonde tshirten har jeg allerede i beige, og har simpelthen været så glad for den så jeg var nødt til at købe en i grå også. Hihi <3


Sidst, men bestemt ikke mindst fik jeg købt de smukkeste L'diR støvler på 40%! Jeg har et par magen til i lyst skind, og da jeg opdagede at de brune i ruskind var på tilbud, skyndte jeg mig at købe mig et par. De er så smukke, og er så glad for mit køb, og for at jeg sparede en masse penge. Var så heldig at få de sidste par i 38! <3 Har allerede haft dem på en del gange, og glæder mig også til at bruge dem til sommer, til et par blondeshorts.

Hvad synes I om disse indlæg med mine nye køb?


tirsdag den 7. januar 2014




God (sent) aften læsere <3 I dag havde jeg første dag tilbage på studiet, vi er allerede gået i gang med en større opgave, og kan godt mærke jeg er træt i hovedet nu. I morgen står den på arbejde til halv fem, og derefter skal jeg ind i Buch Copenhagen i Lyngby og hente et par bukser der har været til reparation. Glæder mig til at få dem igen, da jeg har fået et par ideer til hvad de skal sættes sammen med (typisk at jeg får vildt meget lyst til at gå med dem når jeg ikke har dem).  Når jeg kommer hjem fra Buch Copenhagen skal jeg skrive opgave. Håber på at få plads til et lille blogindlæg, da jeg ikke kan nå at lave det klart i aften.


I dag vil jeg vise jer billeder af et outfit. Billederne er ganske vidst tre måneder gamle, men jeg ville gerne vise jer dem alligevel, og da jeg stadig går i dette outfit føler jeg stadig at det er aktuelt. Jeg fik dem taget den dag jeg modtog min nye frynsetaske af ruskind fra Spell Designs. Den er simpelthen så lækker, smuk og unik, og de blå perler giver den et rigtig fedt pift af farver. Jeg havde ud over tasken også lige købt de lækreste L'diR støvler fra Buch Copenhagen. Jeg elsker dem, de er så fine og falder så pænt på benet. Derudover er de såå god kvalitet. . Jeg havde også mine nye velour leggings i dyreprint fra Spell Designs, og til dem havde jeg en lang, sort sweater på, for at lade opmærksomheden være på støvler, taske og leggings. Jeg elsker de leggings, da de er så unikke, og er vild med at man både kan sætte dem sammen med sort og lyst, da de har så mange forskellige farvenuancer. Og så er jeg også helt vild med velour for tiden!


Hvad synes I om dette outfit? Kan I lide kombinationen? Og har I nogle tips/noget kritik/nogle idéer til bloggen? <3